Bodily Distress Syndrome (BDS):

Den 29.11.10 blev jeg indkaldt til undersøgelse på Forskningsklinikken for Funktionelle lidelser på Århus Universitetshospitalet hos Emma Rehfeld der er speciallæge i psykiatri og overlæge på Forskningsklinikken.

Så som en lille bonus oven, har jeg fået en ny diagnose BDS …. ikke noget psykisk, fik jeg at vide… det hele skulle lige vendes lidt i mit lille hoved. Hvad er nu det for noget?

Diagnose: F45.0 Somatiseringstilstand. Forskningsdiagnose: Bodily distress syndrome, severe er en kronisk lidelse med symptomer fra flere forskellige organsystemer samt moderat til svær påvirkning af hverdagsaktiviteter. Prognosen for ubehandlet somatiseringstilstand er generelt dårlig, hvad angår livskvalitet og funktionsniveau, mens der ikke er belæg for øget dødelighed af sygdommen. En del af patiengruppen modtager førtidspension, og kun en lille gruppe klarer et fuldtidsarbejde uden hyppigt sygefravær. Den aktuelle forskning viser, at langvarig belastning eller stress kan medvirke til at udløse sygdommen og kan forværre tilstanden.

ACT som gruppeterapi har i en række undersøgelser vist gunstig effekt på det fysiske og psykiske funktionsniveau, og vores afdeling gennemfører på denne baggrund en videnskablig undersøgelse, hvor denne terapiform testes i Danmark. (Emma Rehfeld Overlæge, speciallæge i psykiatri)

Ikke noget øget dødelighed af sygdommen ????? Det er da altid noget :)

Bodily Distress Sindrome (BDS) 

Funktionelle tilstande defineres som en samling af visse fysiske symptomer, der ikke kan tilskrives en kendt, veldefineret fysisk eller psykiatrisk lidelse (BDS). Det skyldes forstyrrelser i symptomperceptionen eller –produktionen, der igen kan være udløst af en tilstand af arousel og hyperaktivitet i det autonome nervesystem.

De omfatter f.eks. kroniske uforklarede smerter, fibromyalgi, kronisk piskesmæld, irritabel tyktarm, kronisk træthedssyndrom, duft- og kemikalieoverfølsomhed. En anden funktionel lidelse er helbredsangst.

I mit tilfælde drejer det sig om kroniske smerter, kronisk piskesmæld, irritabel tyktarm og nogen duft overfølsomhed, foruden de mén mit biluheld har påført mig. Så det har været lidt svært at finde ud af hvad, der var hvad, altså BDS og mén fra uheld.

Den 16.02.2011 startede jeg på et 3 mdr. forløb med ugentlige møder af 3½ time.

Behandlingen: Er som før skrevet baseret på en ny form for kognitiv adfærdsterapi: Acceptance and Commitment Therapy (ACT).

Terapien lærer mennesker at blive bedre til at tackle deres sygdom og livsproblemer. Det sker ved: undervisning om sygdommen, øget opmærksomhed på livsværdier, modvirke tendensen til tanketyranni, tilstedeværelse i nuet samt afspændingsteknikker. Der indgås aftaler om at tage små skridt, der fører frem mod de værdier, patienten gerne vil opnå.

Gruppebehandlingen bestod af 8 ugentlige møder af 3½ time. Gruppen var på højst 9 personer. Med et opfølgningsmøde efter en måned. Psykologer og psykiatere stod for behandlingen. Vi ’Patienterne’ blev endvidere tilbudt medicinsk behandling. Nu fik jeg i forvejen smertestillende medicin.

Der blev arbejdet med registrering af symptomer mhp. At se møstre for lindring og forværring af symptomerne, forståelse af sygdom og symptomer, sundhedsadfærd, skabe afstand til evt. hindrende sygdomsopfattelser og mestringsstrategier overfor symptomerne. Blev undervist i at sætte realistiske mål for sig selv samt afklaring af personlige livsværdier og endeligt i tilbagefaldsforebyggelse.

Trods dette lykkes det desværre ikke at bedre mine symptomer væsentligt, og jeg er fortsat præget af BDS, men generes også af operationssequelae, samt de mén jeg har efter uheldet. Dog føler jeg, at det har haft en støttende funktion, idet jeg fik at vide, at jeg allerede inden gruppestart beherskede mange af de teknikker, der blev undervist i. Jeg blev bekræftet i at det er vigtigt at mærke min krops signaler, holde inde i tide og undgå belastninger, der fører til forværring, (hvilket også stod i min epikrise) selvom jeg dog stadig tillader mig, at tage en ’Jette kan alt dag’ en gang imellem.

DU VED GODT DU ER SYG IKKE, JETTE?

Sikke et spørgsmål. Jo det ved jeg godt, men at få stillet det så direkte. SLAM! Hver gang der skal udfyldes papirer til sygehuset, med hvor har jeg været behandlet sidst, hvor gør det ondt, sæt kryds og man ser alle de forbistrede krydser, alt det man ikke længere kan være med til, som man kunne en gang, alle de dagligdags ting jeg ikke længere kan klare, hver gang jeg får de f…. smerteanfald og må ligge nogle dage. Jo, jo jeg ved det godt.

Du har en usædvanlig stærk psyke, Jette! Det er et under du ikke er bukket under for længst. Flere gange i alle disse år, har jeg fået det at vide og det er jeg da også dybt taknemlig for jeg har, selvom jeg selvfølgelig også kan have mine dage. I den tid jeg var på Forskningsklinikken blev jeg igen bekræftet heri og der ramte det mig dybt, hvor svært nogen kunne have det. Tænk sig at starte dagen med at tænke, inden man overhovedet er kommet ud af sin seng, tænk hvis jeg nu ikke kan og hvad nu hvis …. De tanker har jeg aldrig haft og Gud ske tak for det. Vi havde tavshedspligt derinde, så jeg vil selvfølgelig ikke komme nærmere ind på, hvad der blev sagt og gjort. Oh hvis man dog kunne hjælpe alle til et bedre og lysere liv :)

Diagnose eller ej. Så drejer det sig for mig om, at få det bedste ud af livet.