Redningsplanken.dk
Aktiviteter
Her er lidt idéer til aktiviteter, interessegrupper, hvis man har lyst til at mødes med nogen, når man har brug for lidt andet at tænke på, lidt hygge og socialt samvær, i de timer hvor familien er væk eller bare i al almindelighed.
Socialt samvær / venskab:
Teater /Bio:
Kreativ: Strikke, sy, smykker, tasker
Maling:
Bøger:
Fotografering:
Kaffe/The hygge:
Motorcykel:
Fiskeri:
Sejlads:
Rejser:
Det er ikke ualmindeligt at man støder på nogle der har fordomme eller kommer med spidse bemærkninger, såsom: 'Nå, hun/han kan ikke gå på abejde en hel dag, men hun/han kan godt gå til dans e.lign udtalelselser'.
I starten ca. 4-5 måneder efter mit uheld, kom min chef hen til mig og sagde til mig. Jeg tror ikke du skal tale så højt om, hvad du går og laver i din fritid, der er nogle der godt kan have lidt ondt af det. Jeg fandt ud af han hentydede til en dag, hvor jeg glad til morgenkaffen havde fortalt min kolleger at jeg havde været til dans aftenen før. Det var en kæmpe sejr for mig og jeg var så høj af glæde, at jeg ville dele det med dem. Men glæden varede kort.
I 15 år havde jeg plaget min eks. mand om at gå til dans, da det ikke lykkedes, bestemte jeg mig for at, om jeg så skulle danse mand, så ville jeg gå til dans. Jeg dansede så mand i to år inden jeg fik mig en mandlig dansepartner som jeg så nåede at danse med nogle år inden jeg kom ud for biluheldet. Da dansesæsonen startede gjorde tanken om ikke at skulle danse så ondt og jeg sagde til mig selv, at denne ene ting den ville jeg altså beholde, hvor ondt det så ville gøre i min krop og der måske var nogle ting jeg ikke ville kunne og ringede til min dansepartner og fortalte om min situation. Han var rigtig sød og positiv og vi startede op .. ja det så nok ikke ligefrem kønt ud fra min side, men gud hvor var det skønt og ja det var en virkelig sejr.
Da jeg kom hjem fra arbejde den dag,noget ked af det og havde tænkt lidt over det, sagde jeg til mig selv: 'Gu vil jeg da ej gå og holde sådan nogle ting for mig selv, det er da mit liv og min sejr, sådan en ting skal de da ikke tage fra mig'.
Så ind i mellem gør jeg ting, tager mig en Jette kan alt dag. Siger måske en morgen, hvis jeg har det nogenlunde, at jeg vil løbe mig en tur. Så lader jeg som om jeg kan løbe, som jeg kunne en gang, og tøffer så lige så stille af sted en tur ud i naturen, hører fuglene pippe og indsnuser duften af skovens træer og det er da skønt. Så koster det, dagen efter og måske dagen efter igen, men sikke en følelse.
Andre gange kan det måske være min hæk jeg har gået og kigget på i flere måneder, som desværre ikke klipper sig selv og andre måske i denne fortravlede hverdag vi lever i heller ikke lige har tid til at hjælpe med og som man desværre ikke kan få hjælp til fra det offentlige eller har råd til at få en havemand til, der får en tur. Og ja vel er det hårdt og igen kan der være nogen der tænker, hvorfor kan hun det når hun ikke kan arbejde. De ser bare ikke at jeg måske ligger de næste fem dage, men jeg gør det med et lille smil og kan se på min nyklippede pæne hæk , mens jeg tænker: 'Yes! jeg klarede det, sørme så om jeg ikke gjorde' og lad dem så bare tænke sit. Det er mit liv og jeg vil leve det fuldt ud som jeg bedst kan.
Man må tage det sure med det søde.
